Kundeservice

 

 

4T er mobilselskabernes forlængede arm, når det drejer sig om det daglige arbejde med indholdsudbydere. I mindre omfang er 4T involveret i kundeservice til mobilbrugere.

Kundeservice til mobilbrugere kan deles op i 2 hovedårsager:

  • Regningsproblemer
    • Betalinger der ikke kan genkendes
    • Der er opkrævet flere gange for det samme køb
    • Prisen var højere end forventet
  • Indholdsproblemer
    • Du fik ikke den vare/ydelse, som du betalte for
    • Du er utilfreds med det du har fået leveret
    • Du ønsker at fortryde købet (hvis det er muligt)

Ved regningsproblemer bør du altid først henvende dig til dit mobilselskab. Se mere under Regningsproblemer?

Ved indholdsproblemer er det leverandøren, som du skal henvende dig til først. Se mere under Indholdsproblemer?

Kreditering af dit køb

Har du aftalt med indholdsudbyderen, at du skal have dine penge tilbage, så foregår det ved, at pengene bliver indsat på din taletidskonto eller krediteret på din næste mobilregning. For at undgå svindel og forsøg på hvidvaskning af penge vil det ikke være muligt, at få pengene udbetalt direkte til en bankkonto.

Normalt gennemføres en kreditering problemfrit, men undtagelsesvis kan det forekomme, at der opstår et problem. Oplever du, at du ikke er blevet krediteret som aftalt, så skal du kontakte den indholdsudbyder, med hvem du har aftalt en kreditering. Indholdsudbyderen vil efterfølgende (med 4T som mellemmand) “efterlyse” pengene hos dit mobilselskab. Når pengene er fundet, vil du blive informeret herom.